29-årig mor frifundet for vold mod 10-årig søn
En 29-årig mor fra Haslev og hendes kæreste blev torsdag frifundet for vold mod hendes 10-årige søn.
Torsdag den 15. december frifandt Retten i Næstved en 29-årig mor fra Haslev og hendes kæreste for vold mod hendes 10-årige søn, da retten ikke mente, at anklageren kom med tilstrækkelige beviser. Det skriver Sjællandske.
Den 29-årige mor var ifølge anklagen tiltalt for at have hevet sin søn i ørerne, have slået ham flere gange i bagdelen samt låst ham inde på hans værelse i et ukendt tidsrum. Morens kæreste skulle angiveligt have hevet drengen i ørerne og slået ham i baghovedet med flad hånd flere gange.
Volden var blevet anmeldt af kommunen, hvorefter der var foretaget en videoafhøring af drengen, hvor han bekræfter at volden havde fundet sted. Men drengen fortryder og fortæller senere både sin biologiske far og en offentlig ansat, at forklaringen ikke var rigtig.
Kommentarer