29-årig påvirket haslevit havde stoffer i bilen
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/06/politi_bil_2.jpg)
Haslev: En 29-årig mand fra Haslev blev standset af politiet i nat. Han blev sigtet for narko besiddelse samt for at køre i påvirket tilstand
En 29-årig mand fra Haslev blev tirsdag den 1. april klokken 01.40 standset på Tycho Brahes Vej i Haslev. En narkometertest viste, at den 29-årige var påvirket af euforiserende stoffer, og den 29-årige erkendte at have taget amfetamin få dage forinden. Den 29-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
I bilen fandt politiet en falsk dåsecola med skruelåg, som indeholdt poser med 4,5 gram amfetamin, 2,9 gram hash og tre poser med 9,3 gram ukendt euforiserende stof, og den 29-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Kommentarer