Haslev

3.200 kroners forskel på energiselskabernes tilskud

Greenmatch.dk har undersøgt markedet for energitilskud til gavn for boligejerne, der kan spare flere tusinde kroner. Der er nemlig stor forskel på de tilskud, som energiselskaberne tilbyder – helt op til 45%. Skal du skifte pære i boligen eller investere i et pillefyr, er der god grund til at undersøge markedet for energitilskud.

Med visionen om en grønnere fremtid har politikerne pålagt energiselskaberne at realisere energibesparelser i de danske hjem. Energitilskuddet, som kan søges frit i mellem energiselskaberne, er et af midlerne. Men selskaberne har vidt forskellige tilskudssatser, og det kan koste boligejerne flere tusinde kroner ikke at vælge det bedste tilskud. I et beregnet eksempel på et dansk hus med ny varmekilde, udarbejdet af GreenMatch.dk, er der mere end 3.200 kr. eller 45% til forskel på to energiselskabers tilskud.

Boligejere går glip af tilskudskroner i tusindvis

17 øre er den umiddelbart beskedne forskel på tilskuddet mellem eksempelvis Frederiksberg Forsyning og Trustrup Lyngby Varmeværk. Hos førstnævnte giver en grøn investering i en ny varmekilde på et 200 m2 stort hus et berettiget tilskud på ca. 3.800  kr. Hos Trustrup Lyngby Varmeværk derimod, står boligejeren i stedet med mere end 7.100 kr. ved præcis samme investering. Det er et øget tilskud på ca. 3200 kr. eller hele 85%. Og det er kun ved ét energiforbedrende tiltag. En gennemrenovering vil betyde et endnu større tilskud, og de 17 øre vil dermed pludselig give en kæmpe besparelse på det grønne projekt. Det står boligejeren frit for, at søge tilskud ved et hvilket som helst energiselskab.

Se den komplette liste over energiselskabernes tilskud samt det beregnede eksempel i den vedhæftede undersøgelse.

Tilskud til mere end forventet

Det er formentlig de færreste, der er klar over, hvilke tiltag, der berettiger til tilskud, og det er  også forskelligt fra energiselskab til energiselskab. Der kan søges tilskud til alt fra isolering af hele boligen, til nye vinduer og døre og sågar udskiftning af pærere. Ansøgning af tilskud skal blot foretages inden køb af materialer eller aftale med håndværker. Det kan virke som det oplagte at søge tilskud ved det energiselskab, der leverer energi til boligen. Men der er ingen geografiske begrænsninger i forhold til, hvor der søges om energitilskud og derfor intet i vejen for at søge det bedste tilskud.

Kommentarer