3 byggegrunde i St. Torøje på tvangsauktion

Faxe/St. Torøje: Faxe Kommune har begæret tvangsauktion over tre byggegrunde på Spjellerupvej på grund af manglende indbetaling af ejendomsskat.
Det drejer sig om grundene:
Matr. nr. 4 p, St. Torøje by, Smerup, Spjellerupvej 41C, 4640 Faxe. Ejendomsværdi pr. 01.10.2010 kr. 446.000, heraf grundværdi kr. 446.000. Iflg. tingbogen grundareal 1.551 kvm. heraf vej 0 kvm. Ubebygget grund udstykket fra matr. nr. 4 a St. Torøje by, Smerup. Spredt beplantning. Sivbeplantning skjuler muligvis et vandhul. På grunden ligger en bygning med tegltag, der dog ikke er registreret i bbr.
Matr. nr. 4 q, St. Torøje by, Smerup, Spjellerupvej 41D, 4640 Faxe. Ejendomsværdi Pr. 01.10.2010 kr. 342.600, heraf grundværdi kr. 342.600. Iflg. tingbogen grundareal: 913 kvm., heraf vej 0 kvm. Ubebygget grund, udstykket fra matr. nr. 4 a St. Torøje by, Smerup. Iflg. kommunalt ejendomsoplysningsskema er der ikke direkte adgang til offentlig vej fra matriklen. Adgang sker formentlig fra “Toften” over matr. nr. 4 p og 4 a.
Matr. nr. 4 r, St. Torøje by, Smerup, Spjellerupvej 41E, 4640 Faxe. Ejendomsværdi Pr. 01.10.2010 kr. 331.800 , heraf grundværdi kr. 331.800. Iflg. tingbogen grundareal 978 kvm., heraf vej 119 kvm. Ubebygget grund udstykket fra matr. nr. 4 a St. Torøje by, Smerup. På grunden er opført en udhuslænge i kridtsten med asbesttag og jernvinduer. Bygningen er måske opført over skel til matr. nr. 4 a. Iflg. kommunalt ejendomsoplysningsskema er der direkte adgang til den offentlige Spjellerupvej, men der er ikke godkendt separat vejadgang til kommunevejen fra matriklen.
Ved besigtigelse kunne det konstateres, at grundene er utilgængelige pga. beplantning, hegn og aflåste låger. Grundene har ikke tilslutning til vandværk og der er ikke kloakeret.
Begæreren er Advokat Elo Jensen, Advokaterne på Trianglen, ADVODAN, Rengegade 2, 4660 Store Heddinge, på vegne af Faxe Kommune, på grund af manglende indbetaling af ejendomsskat.
Det vil muligvis blive vedtaget på et forberedende auktionsmøde, at de tre byggegrunde sælges sammen.
Tvangauktionen foregår 24.08.2011 kl. 09:30, Retten i Næstved
Kommentarer