30-årig haslevit uden kørekort mistede bilen
Haslev: En 30-årig mand fra Haslev fik torsdag beslaglagt bilen på Vedskøllevej i Herfølge.
Torsdag den 16. juni klokken 18.05 sigtede politiet en 30-årig mand fra Haslev for kørsel i frakendelsestiden i en varebil, som politiet standsede med henblik på rutinemæssig kontrol på Vedskøllevej i Herfølge.
Da det nu var tredje gang i år, at den 30-årige blev afsløret i at køre bil trods frakendelse af førerretten, beslaglagde politiet hans varebil med henblik på senere konfiskation ved et retsmøde, som han vil blive indkaldt til, når sagen skal afgøres.
Kommentarer