30-årig sigtet for indbrud i værested på Præstøvej

Faxe: Politiets efterforskning og vidneforklaringer betød at en 30-årige mand torsdag blev sigtet for et indbrud i et værested på Præstøvej.
En 30-årig mand fra Faxe blev torsdag den 5. februar om eftermiddagen sigtet for et indbrud, der blev begået på et tidspunkt mellem onsdag midnat og torsdag klokken 8.30.
Indbruddet skete i et værested på Præstøvej i Faxe, hvor tyven havde sparket en dør op og derefter stjålet forskelligt håndværktøj, tre bærbare pc’er og en mobiltelefon. Politiets efterforskning og vidneforklaringer pegede i retning af den 30-årige mand, og ved en ransagning på hans bopæl fandt betjentene da også de stjålne genstande.
Den 30-årige erkendte indbruddet på stedet.
Kommentarer