30-årig kvinde stjal Red Bull og flæskesvær

Faxe: En 30-årig kvinde fra Rumænien stjal torsdag eftermiddag 40 Red Bull og en pose flæskesvær i Fakta på Vinkældertorvet i Faxe
En 30-årig kvinde fra Rumænien blev torsdag den 12. juni klokken 14.25 anholdt af politiet og sigtet for butikstyveri.
Tyveriet var sket kort forinden i Fakta på Vinkældertorvet i Faxe, hvor personalet havde opdaget, at kvinden sammen med en ukendt mand stoppede 40 Red Bull og en pose flæskesvær i en taske.
Kvinden blev tilbageholdt uden for butikken, men det lykkedes for medgerningsmanden at stikke af.
Den 30-årige kvinde blev taget med til politistationen i Næstved, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 16.35 efter at have betalt en bøde for butikstyveriet.
Kommentarer