Karise

30-årig mand fra Karise sigtet for 2 voldsforhold

anholdt_1

Karise: En 30-årig mand fra Karise blev fredag aften sigtet for to voldsforhold på Algade og Hestetorvet i Roskilde

Fredag den 6. december klokken 22:12 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om uorden på et diskotek, idet en gæst var blevet overfaldet. Det viste sig, at en 19-årig mand fra Roskilde uden varsel var blevet slået med en knytnæve i ansigtet, da han kom ud fra toilettet. Gerningsmanden forlod straks stedet.

Kort efter modtog politiet en anmeldelse om uorden i en nærliggende grill, hvor en beruset mand havde taget hårdt fat i nakken på en 35-årig mandlig medarbejder, der også fik to spark over benet. Politiet fik udpeget voldsmanden, en 30-årig spirituspåvirket mand fra Karise. Han blev straks anholdt og anbragt i detentionen til afrusningen. Inden løsladelsen næsten formiddag blev han sigtet for de to tilfælde af vold.

Begge forurettede led ikke større overlast som følge af volden. Den sigtede vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Kommentarer