30 kørte for hurtigt Rønnedevej i Faxe
En fartsynder kan se frem til et klip i kørekortet efter en bestilt færdselskontrol på Rønnedevej i Faxe.
Torsdag den 5. oktober mellem klokken 8.06 og 13.33 var færdselspolitiet på en bestilt færdselskontrol på Rønnedevej i Faxe. Her må man højst køre 50 kilometer i timen.
Det var der 30 ud af i alt 167 kontrollerede trafikanter, der ikke overholdt.
Den højeste hastighed blev målt til 72 kilometer i timen, hvilket medfører et klip i kørekortet.
Besøget skyldtes at en borger havde bestilt en færdselskontrol via politiets hjemmeside www.bestilenfærdselskontrol.dk.
Kommentarer