Karise

30 liter maling tabt på Skolegade i Karise

Karise: Ved 9-tiden torsdag morgen har nogen tabt ca. 30 liter hvid plastikmaling på Skolegade. Ca 50 meter af vejen er farvet hvid.

Foto: Helge Graulund, Karise.

Ved 9-tiden torsdag morgen er der blevet tabt ca. 30 liter hvid plastikmaling ud for Skolegade nr 57 i Karise. Malingen er i første omgang spredt over ca. 5×5 meter, men malingen sidder på dækkene på de biler, der kører på vejen, og derfor er malingen delvist spredt over en strækning på ca. 50 meter.

– For ikke at farve hele Karise hvid, så spuler vi nu vejen ren og malingen i kloaken, siger indsatleder Jan Pagter Simonsen

– Vi ved ikke hvem det er, der har tabt det, vedkommende har endten ikke opdaget det eller har bare skyndt sig væk, siger Jan Pagter Simonsen til Faxe.nu.

Faxe Brand & Redning spulede vejen og ryddede op efter uheldet.

 

Kommentarer