31 årig uden kørekort anholdt for spritkørsel
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/12/politi_patrulje_41.jpg)
Haslev: En 31-årig mand fra Roskilde uden kørekort blev lørdag aften anholdt på Sofiendalsvej i Haslev
Lørdag klokken 20.30 standsede politiet en 31-årig mand fra Roskilde på Sofiendalsvej i Haslev. Den 31-årige var i forvejen frakendt kørekortet, og nu viste en alkometertest, at han havde en promille, der var noget højere end det tilladte. Den 31-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden.
Kommentarer