33-årig mand fra Karise på skadestuen efter færdselsuheld
En 33-årig lastbilchauffør fra Karise måtte fredag en tur på skadestuen i Køge efter et færdselsuheld i Roskilde.
Fredag den 17. november klokken 12.20 skete der et færdselsuheld mellem to lastbiler i lyskrydset Køgevej/Darupvej i Roskilde. En 46-årig mand fra Borup kørte i en lastbil i sydlig retning, men blev blændet af den lavtstående sol. Han overså derfor, at lyssignalet viste rødt i hans færdselsretning, hvorfor han fortsatte ud i krydset og påkørte en anden lastbil ført af en 33-årig mand fra Karise. Denne lastbil kørte i modsat retning og var i færd med at svinge til venstre for grøn pil mod Darupvej.
Den 46-årig slap uskadt fra uheldet, medens den 33-årige blev bragt til skadestuen i Køge til observation.
Lastbilerne spærrede krydset i ca. 1 time, inden bugseringskøretøjer fik dem fjernet.
Kommentarer