33 årig mand anholdt i forbindelse med Fakta-indbrud
Haslev: En 33 årig mand blev fredag kl. 12.49 anholdt i forbindelse med indbruddet i Fakta i Haslev natten til fredag.
En 33 årig mand, med bopælsadresse i Herlev, sidder lørdag formiddag i varetægt hos Sydsjællands & Lolland Falsters Politi og afventer at blive fremstillet for en dommer ved Retten i Nykøbing Falster med henblik på varetægtsfængsling.
Vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi kunne ikke nærmere uddybe hvordan man var kommet på sporet af den 33 årige mand, man forbinder med indbruddet hos Fakta i Haslev natten til fredag.
Inden politiet og vagtfirmaet nåede frem til adressen på Gamle By i Haslev var indbrudstyvene igen væk fra gerningstedet, men vidner til indbruddet har kunnet give gode beskrivelser af både gerningsmænd og flugtbil, hvilket gør at den 33 årige mand fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer