Samfund

Små skoler er bedre end store skoler

Faxe ligger helt i bunden på ny liste der blev offentliggjort af Undervisningsministeriet i går søndag d. 14. august

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) har søndag offentliggjort de enkelte folkeskolers afgangsprøvekarakterer sat i forhold til elevernes sociale og økonomiske baggrund. Liste er lavet efter, hvilke karaktergennemsnit en skole bør kunne få, når man bl.a. ser på forældrenes uddannelse, indkomst og beskæftigelse, også kaldet socioøkonomisk reference.

Her i Faxe er det tydeligt at de små folkeskoler ligger bedre end de store. Karise Skole ligger som den eneste i kommunen over det forventede. Med et karaktergennemsnit på 6,8 ligger skolen 0,2 point over det forventede. Både Hylleholt Skole og Bavneskolen ligger på det forventede med gennemsnit på henholdsvis 6,5 og 6,3.

Nordskovskolens gennemsnit ligger på 6,3 hvilket er 0.2 point under det forventede. Rolloskolen ligger på 5,5 hvilket er 0,5 point lavere ned forventet. Sofiendalskolen ligger på 5,3, som er 0,6 lavere og Møllevangsskolen ligger på 4,5 hvilket er 0,9 lavere.

Til sammenligning ligger  Druestrup Friskole på 7,8, hvilket er 0,5 højere end forventet, mens Haslev privatskole ligger på 5,1 som er  0,6 lavere end forventet

Listen alfabetisk

De socioøkonomiske referencer for de syv folkeskoler i Faxe, ligger på landsgennemsnittet hvad angår dansk, i matematik ligger en skole under landsgennemsnittet, mens hele to skoler ligger under, når man tager alle prøvefagene med. Det betyder af Faxe’s folkeskolers gennemsnit ligger helt i bunden.

De kommuner med den største andel af folkeskoler med et karaktergennemsnit under deres socioøkonomiske reference er:

  1. Vordingborg (4 ud af 6 folkeskoler)
  2. Odder (1 ud af 2 folkeskoler)
  3. Kalundborg (4 ud af 9 folkeskoler)
  4. Rødovre (2 ud af 6 folkeskoler)
  5. Halsnæs (2 ud af 7 folkeskoler)
  6. Faxe (2 ud af 7 folkeskoler)

Kommentarer