Haslev

35-årig mand påstod han var læge ved trafikuheld

Haslev: Tilbage i 2014 udgav en nu 35-årig mand sig for at være læge ved et trafikuheld på Sydmotorvejen ved Haslev. Han er nu idømt 10 dages betinget fængsel.

Tilbage i 2014 den 15. august var tre biler involveret i et trafikuheld på Sydmotorvejen ved Haslev. Her var en civil 35-årig mand hurtigt til stede på ulykkesstedet, som overfor politiet og ambulancefolkene påstod, at han var læge, skriver BT.

Manden tilbød derfor at hjælpe politiet og ambulancefolkene, som takkede ja, selvom de ikke vidste , om hans påstand var sand.

Efter trafikuheldet fik en betjent personoplysninger på den 35-årige mand. Han kunne dog ikke finde manden ud fra de oplysninger han havde oplyst, da han ville skrive en rapport om dagens trafikuheld.

Det vækkede naturligvis en mistanke, og heldigvis for politiet, var et tv-hold med på patrulje, som havde filmet mandens nummerplade. De fandt derfor frem til, at han slet ikke var læge.

Den 35-årige nægtede sig skyldig ved retten onsdag den 10. august med forklaringen om, at han på intet tidspunkt udgav for at være læge. Desuden udeblev han fra retten, og har derfor både fået en udeblivelsesdom og 10 dages betinget fængsel.

Kommentarer