Roholte

35-årig mor reddet fra druknedød på Feddet

kystlivreddere6

Feddet Strand: Det lykkedes livredderne at få liv i en druknet kvinde, som blev bjærget ind til land af handlekraftige folk, der var ude at bade

På Feddet Strand ved Faxe blev TrygFondens livreddere alarmeret, da badegæster var ved at bjærge en cirka 35-årig mor i land. Kvinden var livløs, da livredderne sammen med badegæsterne fik hende op på land.

Livredderne gik straks i gang med at yde mund-til-næse og efter fem indblæsninger kom kvinden til bevidsthed. Efter at have sundet sig var hun selv i stand til at tale med alarmcentralen. Hun frabad sig ambulance.

Ulykken skete, da hun kom i problemer ude i vandet ved den flydende hoppeborg. Her var hun svømmet ud med sine to børn, som var blevet trætte. Moderen kæmpede for at få sine børn i sikkerhed på hoppeborgen. Det lykkedes, men herefter mistede hun selv kræfterne og blev trukket ned. Det skriver Lørdagsavisen.

Det er 2. gang på to uger, at badegæster er kommet i vanskeligheder, fordi de har mistet kræfterne ved at svømme ud til hoppeborgen. Læs også artiklen Livredderne på Feddet reddede 60-årig mand

I ugens løb gennemførte TrygFondens Livreddere på landsplan i alt syv livreddende aktioner, hvor i alt 13 mennesker vurderes at have været i livsfare.

 

 

Kommentarer