350 børn tilmeldt sommerskole

FAXE KOMMUNE: Årets sommerskole har fået 350 tilmeldinger til de 12 forskellige aktivivteter.
Ungdomsskolen i Faxe Kommune tilbyder hvert år en række sommerferie-aktiviteter i Sommerskolen til børn og unge fra skoler i Faxe. Kommune. Der er traditionelt stor søgning til Sommerskolen, og igen i år har mange tilmeldt sig. 350 er tilmeldt de 12 forskellige aktiviteter, som blandt andet er tennis, rollespil, kunstværksted og madlavning.
Fodboldskole-holdet er et særligt populært tilbud, og holdet blev hurtigt fyldt op, men Haslev Fodboldklub arbejder på at skaffe flere pladser på holdet. Interesserede kan sikre sig en plads ved direkte henvendelse til Jens E. Sport på tlf 5631 5632, hurtigst muligt.
Kommentarer