36-årig mand fik et års fængsel for våbenlager

justitia

Faxe: En 36-årig mand fra Faxe-området blev i sidste uge idømt et års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse

Tirsdag den 27. august fandt politiet to oversavede jagtgeværer, en pistol, ammunition, en dolk, en morgenstjerne og et baseballbat på to ejendomme ved Faxe.

Våbnene var dels gemt under naboens terrasse og dels i en 36-årig mands hjem. Han havde gemt våbnene hos naboen efter at være blevet udsat for et overfald. Det skriver Sjællandske. Han havde ingen våbentilladelser.

Læs også: 36-årig lokal mand anholdt efter våbenfund i Faxe

I sidste uge blev den 36-årige mand, der har siddet varetægtsfængslet siden våbenfundet i august, idømt et års fængsel, heraf et halvt år ubetinget.

Kommentarer