Haslev

37-årig kvinde fik 60 dage for tyveri fra kommunen

En 37-årig kvinde fik 60 dages betinget fængsel for misbrug af et OK benzinkontokort tilhørende Faxe Kommune.

Retten i Næstved har idømt en 37-årig kvinde 60 dages betinget fængsel for misbrug af et OK benzinkontokort tilhørende Faxe Kommune. Kvinden har ifølge et anklageskriftet blandt andet misbrugt kontokortet til at betale i alt 8.405 kroner, for tre bilvaske og 31 tankninger af egen bil, på kommunens regning. Det skriver Sjællandske.

Den nu sygemeldte kvinde, var ansat som vikar i Faxe Kommune i fire perioder fra oktober 2014 til juli 2015. I den forbindelse kørte hun ud til kommunens borgere i sin egen bil.

– Efter et par måneder finder jeg ud af, at mine kollegaer får betaling for at køre i egen bil. Jeg spørger min chef, om jeg også kan få penge, men hun svarer, at det bliver for svært at finde ud af, hvor jeg har kørt, men jeg får et kort fra hende med pinkode til, som jeg kan tanke benzin fra, forklarede den 37-årige i retten. Det skriver Sjællandske.

Også dømt for butikstyveri og vold

Den 37-årige kvinde blev også dømt for et butikstyveri, der blev begået i Kvickly i Haslev 19. februar 2015, hvor hun havde stjålet for omkring 2.000 kroner. Hun blev opdaget af en butikstyv og straffen omfatter også vold imod butiksdetektiven. Hun er tidligere idømt bøder for butikstyveri.

Kvinde skal ikke afsone de 60 dages fængsel, men der er krav om at hun gennemgår en psykiatrisk behandling.

Kommentarer