37-årig lokal mand var chauffør i ulykkesbil
Faxe: Det var en 37-årig mand fra Faxe Ladeplads, der i går torpederede Kærskovgård Bed & Breakfast i Stubberup ved Faxe
Torsdag klokken 15.49 blev politiet kaldt til Søndergårdsvej uden for Faxe, hvor en bil var braget ind i en husmur på Kærskovgård Bed & Breakfast i Stubberup ved Faxe.
En mørkeblå Citroen Xantia med en 37-årig mand fra Faxe Ladeplads som fører, var kommet kørende ad Stubberupvej, og ved Søndergårdsvej nåede den 37-årige af ukendte årsager ikke at bremse, men fortsatte ligeud og kørte ind i huset.
Læs også: Spritbilist torpederer hus udenfor Faxe
Den 37-årige, som i forvejen var frakendt kørekortet, lugtede af spiritus, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden.
Passageren i bilen, var en 44-årig mand fra Faxe og ikke som tidligere antaget en kvinde. De blev begge kørt til Køge sygehus til kontrol.
Kommentarer