Faxe Ladeplads

38-årig mand fik bilen beslaglagt

Faxe ladeplads: Onsdag eftermiddag fik en 38-årig mand fra Faxe Ladeplads sin bil konfiskeret af politiet

Politiet standsede onsdag den 13. februar klokken 17.49 en 38-årig mand fra Faxe Ladeplads på Hovedgaden i Faxe Ladeplads.

En alkometertest afslørede, at den 38-årige havde en promille, der var væsentligt over det tilladte, ligesom det viste sig, at han tidligere var frakendt kørekortet.

Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden, og da det ikke var første gang, han blev sigtet for spirituskørsel, blev hans bil beslaglagt.

Kommentarer