Dalby

39 trafikanter blev onsdag taget i fartkontrol

Dalby/Spjellerup: En af politiets fotovogne fra den automatiske trafikkontrol tog onsdag 39 fartsyndere.

Fra klokken 16.49-18.49 var målevognen på Piberhusvej ved Dalby. Her er der hastighedsbegrænsning på 60 km/t, og 17 ud af 120 blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed var 91 km/t.

Mellem klokken 19.41 og 21.41 fortsatte kontrollen på Præstemarksvej i St. Spjellerup, hvor man højst må køre 60 km/t. 22 ud af 52 blev målt til at køre for hurtigt – den højeste hastighed var her 79 km/t.

Kommentarer