4-årig pige død efter færdselsulykken ved Faxe

Faxe: Den fire-årige pige, der tidligere i dag var blev fløjet til Rigshospitalet efter en trafikulykke, er nu afgået ved døden, oplyser politiet til Ritzau.
Den kun fire-årig pige blev fløjet med akutlægehelikopteren til Rigshospitalets traumecenter, hvor hun senere på aftenen afgik ved døden.
– Hun er nu afgået ved døden, siger vagtchef Anders Mikkelsen ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til Ritzau.
De to andre personer, der blev kørt med ambulance til Rigshospitalet i København var moren og sønnen, begge er nu erklæret uden for livsfare, siger vagtchefen.
Det viser sig, at en hundehvalp sandsynligvis var skyld i ulykken.
– Da vi talte med kvinden i bilen, sagde hun, at hunden var hoppet op på skødet af hende, og det kan være det, der var årsag til ulykken, forklarede den tydeligt rystede fører af lastbilen tidligere på dagen til Faxe.nu
– Nærmere tekniske undersøgelser skal vise, om den selepude den nu afdøde pige sad på var svarende til hendes alder, siger vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske.
Om årsagen til ulykken siger han:
– Føreren var uopmærksom i et øjeblik, og så skete ulykken. Vi er ved at fastlægge de nærmere omstændigheder, og hun er endnu ikke afhørt.
Den 33-årige kvindes mand, ankom cirka 25 minutter efter ulykken til ulykkesstedet i sin arbejdsbil, og fik de rystende informationer af politiet på stedet.
Kommentarer