4 indbrud i Rønnede i påsken
Der er blandt andet stjålet smykker ved fire indbrud i private hjem i Rønnede i påsken.
Mellem lørdag den 31. marts klokken 19 og påskedag klokken 11.30 har der været indbrud i et hus på Løvsangervej. Der er stjålet noget elektronik.
Mellem onsdag klokken 11 og påskedag klokken 13.40 har der været indbrud på Lindevej. Der er stjålet smykker og kontanter.
Natten til påskedag klokken 05.28 var der indbrud i et hus på Mågevej. Her var udbyttet smykker.
Mellem Langfredag og påskedag var der indbrud i et andet hus på Mågevej. Her blev der stjålet service og sølvtøj.
Kommentarer