Haslev

4 medaljer til HTTs trampolinspringere

Årets første trampolinstævne Dan Cup 1 2019 fandt sted i Haslevhallen lørdag den 9. marts.

HTT havde 12 springere med fordelt på de 8 forskellige rækker, og det blev til 4 medaljer til de lokale springere:

Den regerende danske mester, Benjamin Kjær vandt på flotteste vis i Herre A rækken.
Nummer to i samme række blev Benjamins synkronmakker Teis Petersen, som satte flere personlige rekorder undervejs trods lidt sygdom i kroppen.
Også fjerdepladsen i Herre A gik til HTT ved Joah Cheung.

I Dame B rækken vandt Emmelie Laugesen bronze.

I Herre B blev Julius Andersen nummer 9, Frederik Muusmann nr 10 og Tobias Bialas nummer 13.

I Herre C blev Nikolaj Lauersen nummer 7, og i Dame C rækken blev Xenia van Overeem nummer 9 og Rebekka Senika nummer 6.

HTTs fjerde medalje stod Malte Breinholt for, da han vandt bronze i Drenge D rækken. Her blev Patrick Nyboe nummer 6.

Kommentarer