Rønnede

40 år i forhenværende mejeri

Rønnede: P2 møbler’s Lasse Kargård fejrer i weekenden og på mandag de 40 år med et jubilæumssalg

I weekenden og mandag er der 20% på alt i butikken hos P2 Møbler på Ny Næstved ved Sydmotorvejen i Rønnede. Det skyldes at Lasse Kargård har 40 års jubilæum i P2 møbler mandag d. 1. august. På mandag er der desuden åben reception mellem 13 og 18.

Lasse Kargård blev ansat hos Ole og Jørgen Pedersen, deraf navnet P2, d. 1. august 1971. I 1975 købte Jørgen Pedersen makkeren ud og i 1993 overtog Lasse butikken sammen med broderen. Så faktisk kunne butikken lige så godt hedde K2, men P2 navnet var så godt indarbejdet, at de beholdt det.

P2 møbler er en del af Møbelkæden, Danmarks største møbelkæde, som Lasse Kargård er hårdt arbejdende formand for. Der bliver brugt meget tid på landevejen, når han skal rundt til de 53 butikker der er spredt over hele Danmark.

Butikken i Rønnede, der bygget udenom det gamle Kongsted-Borup Mejeri fra 1880’erne, ligger lige ved Rønnede afkørslen på Sydmotorvejen og her skulle der efter sigende passere 168.000 biler i døgnet. Butikken er blevet udvidet over tre omgange og er nu på 1700 kvm. Kunderne kommer langvejs fra, for hos P2 møbler får man god gammeldags service og gode råd med på vejen. P2 tilbyder også gratis udbringning og samling af de ting man køber.

Lasse Kargård, der er født i Rønnede, bruger en del af sin fritid i den skønne natur omkring Rønnede, hvad han ikke ved om lokalområdet er nok ikke værd at vide og han deler meget gerne ud af sin enorme viden.

 

Kommentarer