40 fartsyndere blev onsdag blitzet på Bråbyvej
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/11/politi_fartkontrol-620x316.jpg)
Haslev: Syv fartsyndere kan se frem til et klip i kørekortet efter færdselspolitiets besøg på Bråbyvej onsdag.
Onsdag den 24. februar mellem klokken 13.58 og 17.00 var politiet på en såkaldt bestilt færdselskontrol på Bråbyvej i Haslev. Her må man højst køre 50 kilometer i timen.
Det var der 40 ud af i alt 225 kontrollerede køretøjer der ikke overholdt. Syv af dem kan se frem til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 80 kilometer i timen.
Kommentarer