422 elever på Midtsjællands Gymnasium i Haslev
![Midtsjællands Gymnasium MSG-Haslev](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/08/MSG-Haslev.jpg)
Haslev: I dag startede 318 nye gymnasie- og HF-elever på Midtsjællands Gymnasium med afdelinger i Ringsted og Haslev
Fra 1. august samledes det tidligere Haslev Gymnasium og HF og det tidligere Ringsted Gymnasium under navnet MSG, Midtsjællands Gymnasium – med afdelingerne MSG Haslev og MSG Ringsted. MSG-Haslev bliver den nye forkortelse for afdelingen i Haslev.
Imorges tog Midtsjællands Gymnasium så imod 318 nye gymnasie- og HF-elever fordelt på de to afdelinger. Ialt går der nu 422 elever på Midtsjællands Gymnasium afdeling Haslev (MSG-Haslev) og tilsvarende på afdelingen i Ringsted.
– Siden vi for nogle år siden gik i gang med at drive gymnasium både i Haslev og Ringsted, er det bare gået fremad med elevtallet. Det har også givet os mulighed for både at indrette nye faglokaler i Haslev og til at gøre det nye byggeri færdigt i Ringsted, siger rektor Lene Eilertsen til DR.
Som et naturligt led i sammenlægningen og fælles skolestart i dag har de to afdelinger åbnet en ny fælles hjemmeside, som kan findes her: Midtsjællands Gymnasium
Kommentarer