Faxe Ladeplads

44-årig sigtet for spritkørsel på Hylleholtvej

En 44-årig mand fra Faxe Ladeplads – uden kørekort – blev onsdag sigtet for spirituskørsel på Hylleholtvej ved Faxe Ladeplads.

Politiet standsede onsdag den 22. marts klokken 17.34 en 44-årig mand fra Faxe Ladeplads på Hylleholtvej ved Faxe Ladeplads.

En alkometertest afslørede, at den 44-årige havde en promille, der var temmelig meget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Det viste sig, at den 44-årige var frakendt kørekortet, og derfor blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Ejeren af bilen, en 72-årig kvinde fra Tureby, blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke har kørekort.

Kommentarer