46-årig mand kolliderede med bus
Rønnede: Mindre færdselsuheld lukkede trafikken på Ny Næstvedvej sent tirsdag aften
Tirsdag aften klokken 22.52 kørte en bil, ført af en 46-årig mand fra Køge, ad Ny Næstvedvej ved Vester Egede i østgående retning, da den under en overhaling ramte en bus.
Den 46-åriges bil rullede rundt ved sammenstødet og manden måtte skæres fri. Han blev kørt til tjek på Køge Sygehus, men slap med knubs.
På grund af uheldet var Ny Næstvedvej lukket for trafik en kort periode, mens redningsarbejdet stod på.
Kommentarer