47-årig blev mistænkt for at køre narkopåvirket
Faxe ladeplads: En 47-årig mand fra Faxe Ladeplads blev torsdag anholdt ved Greve for at køre bil i narkopåvirket tilstand
Torsdag den 30. august klokken 15:57 fik politiet en melding om en bilist, som kørte usikkert og med kun ca. 50 km/t i sydlig retning af Køge Bugt Motorvejen ved Greve.
Politiet fik hurtigt kontakt med personbilen og en 47-årig mand fra Faxe Ladeplads bag rattet. Han blev anholdt som mistænkt for at være påvirket af narkotiske stoffer under kørslen og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse herfor. Ingen andre trafikanter blev ramt under mandens usikre kørsel.
Kommentarer