48-årig anholdt på Schjølervej i Faxe

FAXE: Politiet anholdte i går tirsdag en 48-årig mand på Schjølervej i Faxe for salg af euforiserende stoffer

Politiet standsede tirsdag klokken 17.45 en 48-årig mand fra Faxe på Schjølervej i Faxe. Den 48-årige virkede påvirket af stoffer, og da betjentene ville visitere ham, smed han noget ind under bilen.

Det viste sig at være to klumper hash på 65 gram, og den 48-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for salg af euforiserende stoffer.

Kommentarer