Faxe Ladeplads

49-årig sigtet for vold mod datter

tremmer_faengsel

Faxe Ladeplads: En 49-årig mand fra Faxe Ladeplads-området blev onsdag eftermiddag varetægtsfængslet i tre uger

Onsdag den 12. februar om eftermiddagen blev en 49-årig mand fra Faxe Ladeplads-området fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for vold mod sin 21-årige datter.

Far og datter var kommet op at skændes på farens gård, mens datteren og to andre var på besøg for at hente nogle ting. Skænderiet udviklede sig på en trappe, hvor faderen havde forsøgt at skubbe datteren ned, efter at have slået og sparket ud efter hende. Ifølge datteren ramte faderen hende på læben med en knynæve og sparkede hende over skinnebenet. Det skriver Sjællandske.

Ifølge faren var det selvforsvar. Datteren var blevet hysterisk og havde trukket ham i en nyligt opereret finger.

Retten varetægtsfængslede manden i tre uger. Han ankede på stedet til landsretten.

Kommentarer