5 gode grunde til at overveje privatleasing over køb af bil

Artiklen er sponsoreret.
At købe ny bil er en stor beslutning – og en dyr en af slagsen. Med stigende priser på nye biler overvejer flere og flere danskere alternative måder at få en ny bil på. Leasingbiler/privatleasing er blevet et populært alternativ til traditionelt bilkøb de seneste år. Og det er der faktisk en del gode grunde til. Men hvad er fordelene egentlig ved at lease fremfor at købe, og hvornår giver det mening? Lad os tage et kig på, hvorfor leasing kan være en fornuftig løsning for mange bilister.
Slip for bekymringer om værditab
En af de største ulemper ved at eje en bil er det konstante værditab. Vi kender allesammen snakken om, at en ny bil taber 20% af sin værdi, så snart den kører ud fra forhandleren. Og det er jo faktisk rigtigt nok. Værditabet er en af de største udgifter ved bilejerskab, men det er en udgift, man sjældent tænker over i det daglige.
Ved leasing behøver man ikke at bekymre sig om bilens værditab. Når leasingperioden er slut, afleverer man bare bilen tilbage. Så slipper man for at skulle sælge den til en skuffende lav pris efter nogle år. Det er nok en af de væsentligste fordele – og det er rart at slippe for den hovedpine, det kan være at skulle sælge en brugt bil.
Forudsigelighed i økonomien
Med en leasingaftale ved man præcis, hvad bilen koster hver måned. Der kommer et fast beløb på PBS, og så er den ikke længere. Det giver en forudsigelighed i økonomien, som mange sætter pris på. Når man køber en bil, kan der komme uventede udgifter til reparationer og vedligeholdelse, som kan være svære at budgettere med.
De fleste leasingaftaler løber mellem 12 og 36 måneder, og i den periode skal man typisk bare sørge for at få bilen serviceret efter forskrifterne. Resten er der taget hånd om. Det betyder, at man kan planlægge sin økonomi uden at skulle bekymre sig.
Altid en ny bil
Hånden på hjertet – hvem kan ikke lide duften af en ny bil? Med leasing kan man faktisk køre i en fabriksny bil hvert andet eller tredje år, hvis man vil. Når leasingperioden er slut, kan man indgå en ny aftale og få en helt ny bil.
Det betyder også, at man altid kan køre i en bil med den nyeste teknologi og sikkerhedsudstyr. Og så er der selvfølgelig også bare noget lækkert ved at køre i en ny bil. Ingen kaffepletter på sæderne eller mystiske ridser i lakken fra den tidligere ejer.
Mindre startkapital
At købe en ny bil kræver enten en stor opsparing eller et billån med en pæn udbetaling. Med leasing skal man typisk betale et mindre beløb i udbetaling – måske slet ingen udbetaling. Det betyder, at man kan få en ny bil uden at skulle lægge en stor sum penge på bordet fra start.
Serviceaftaler og garanti
Mange leasingaftaler inkluderer serviceaftaler, hvilket betyder, at almindelig vedligeholdelse er dækket. Samtidig er en leasingbil som regel ny, hvilket betyder, at den er dækket af fabriksgarantien. Det giver tryghed i hverdagen, da man ved, at uventede reparationer er dækket.
Kommentarer