50% stigning i privatskole-elever i Faxe Kommune
Faxe: Ifølge Lisa Carlson fra Faxe er problemet i Faxe Kommunes skolevæsen ikke et faldende elevtal, tværtimod. Problemet er ifølge Lisa Carlson derimod mangel på kvalitet i den offentlige folkeskole
Lisa Carslson fra Marelundsvej 10 i Faxe har indsendt et høringssvar til den foreslåede ny skolestruktur. Ifølge Lisa Carlson er problemet i Faxe Kommunes skolevæsen ikke et faldende elevtal, men derimod mangel på kvalitet i den offentlige folkeskole, som skaber en flugt mod privatskolerne, og dette er, ifølge Lisa Carlson, årsagen til et faldende elevtal i den offentlige folkeskole.
Lisa Carlsons påpeger i sit høringssvar at der i perioden fra den 1/1 2007 til den 1/1 2012 er sket en stigning med 19 elever i antallet af skoleelever med bopæl i Faxe kommune – ifølge Lisa´s høringssvar er der i samme periode sket en massiv stigning – over 50 % – af elever, der har valgt privat- eller friskole.
– I 2007 ydede Faxe kommune tilskud til 440 elever på privat-/friskoler og i 2012 er dette steget til 678. Der er altså en stigning på 238 elever, der har valgt private tilbud i stedet for kommunale tilbud. Disse tal indikerer i den grad, at kommunens offentlige tilbud på nuværende tidspunkt ikke er attraktive nok og derfor absolut ikke tåler en yderligere forringelse, oplyser Lisa Carlson i hendes høringssvar, som er baseret på tal fra forvaltningen i Faxe Kommune.
Læs hele Lisa Carlsons høringssvar her.
Kommentarer