51-årig spritbilist taget ved færdselskontrol i Faxe

Faxe: Politiet fandt blandt andet en spritbilist ved en færdselskontrol i Faxe-området midt på dagen lørdag.
Lørdag den 5. december mellem klokken 11:30 og 13 var politiet på færdselskontrol i Faxe-området.
De standsede bland andet en bil ud for Lærkevej i Faxe klokken 11.55. Det viste sig at være en 51-årig mand fra byen, og han havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Derudover blev en taget for kørsel i narkotikapåvirket tilstand, en for kørsel i frakendelsestiden, fem kørte uden brug af sikkerhedssele og en for overladelse af køretøj
Kommentarer