52 medaljer til Haslev svømmere i søndags
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/01/LDM-2013.jpg)
Haslev: 40 svømmere fra Haslev deltog i Landsdelsmesterskaberne i søndags – og kom hjem med i alt 52 medaljer
Søndag den 13. januar 2013 deltog Haslev Svømmeklub i Landsdelsmesterskaberne i svømning i Herlufsholm.
Stævnet, der er et kvalifikationsstævne til Landsmesterskaberne, havde 40 tilmeldte svømmere fra Haslev. For at kvalificere sig til LM skulle svømmerne opnå mindst en tredjeplads i de individuelle løb og i holdkapperne en førsteplads.
Svømmerne gjorde det superflot. Det blev til 52 medaljer. 20 guld, 19 sølv og 13 bronzemedaljer, hvilket resulterede i at hele 25 svømmere kvalificerede sig direkte til LM.
I de individuelle løb blev det til hele 3 guld medaljer til Naya M. Thomsen, Nicolai Andreassen og Tobias Rasmussen. Det blev til 2 guld til Andreas L. Damgård, mens Cecilie Nielsen, Signe Juhl Dynesen, Jakob Dynesen, Jannick Hansen, Maria Hjort Lodstrup og Frederik Kongsted Hansen kom hjem med hver en enkelt guldmedalje. Herudover blev det til 3 guldmedaljer i hold kap.
LM afholdes i Ikast i weekenden 9-10 marts 2013.
Foto: Claus Egholm Sørensen. Guldvinderne fra Haslev – LDM 2013
Kommentarer