Haslev

53-årig fra Haslev fik 1 års fængsel for våbenhandel

Haslev: Den 53-årige mand fra Haslev, der igår torsdag blev anholdt for våbenhandel har erkendt, og blev i dag idømt 1 års fængsel 

Politiets særlige bandeenhed, Task Force Øst, anholdte i går torsdag to midaldrende mænd, hvoraf den ene er en 53-årig mand fra Haslev, for våbenhandel, og for at levere våben til rockere.

Den 53-årige mand fra Haslev, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han tilstod sin andel af den våbenhandel han sammen med en 54-årig våbenhandler fra Greve-området er sigtet for.

Retten i Roskilde idømte den 53-årige mand fra Haslev et års fængsel.

Den 53-årige fra Haslev leverede to pistoler til en 54-årig våbenhandler fra Greve. Våbenhandleren har ifølge politiet solgt mindst fem skydevåben til ukendte medlemmer af Bandidos samt mindst to skydevåben til et medlem af Black Cobra, der også er fængslet i sagen.

Kommentarer