Faxe Gospel Kor synger i Faxe Kirke på tirsdag

Faxe: De næsten 60 glade sangere i Faxe Gospel Kor inviterer til korets sommerkoncert i Faxe Kirke tirsdag, den 19. juni

Faxe Gospel er ved at genfinde sin gamle form. Gejsten og glæden har hele tiden været den faste følgesvend, og en koncert er en sikker garant for et energiboost af format. I front står korets karismatiske og rytmiske leder, Line Hougaard. Ved tangenterne er der nye toner, her styrer korets pianist, Alla Lund.

Faxe Gospel har siden ultimo august øvet på at lave en fed koncert.

De åbner Faxe Kirke, tirsdag den 19. juni, klokken 19, for billetsalg. Koncerten begynder kl. 19.30.

Der er indlagt en pause, med salg af øl og vand, samt en ny idé, en krambod. Så snup lidt ekstra skillinger med.

Billetten koster kun 30 kroner. Børn under 6 år kommer gratis ind.

Faxe Gospel Kor lægger også vejen forbi musikcaféen oppe på vandrerhjemmet den 14. Juni.

Faxe Gospel består af ca. 60 glade sangere, som hver tirsdag aften vælter Faxe kirke med energiske gospelsange og smittende livsglæde. Gospelkoret er præget af sangernes forskellighed, den næsten nyerhvervede pianist Alla Lund og den sprudlende korleder Line Hougaard. De ting gør tilsammen et gospelkor med plads til alle tunger, hvor man flyver hjem efter endt øveaften. Vi synger både nyt, gammelt, originalt og lånt. 

Koret øver hver tirsdag aften fra klokken 19.00 til klokken ca. 21.30, i Faxe Kirke. Men efter koncerten den 19. Juni, holder de sommerferie.

Nye kandidater til koret, er velkomne til en øver efter sommerferien. Det koster 30 kr. for en aften. Ønsker man optagelse i koret, koster en sæson 600 kroner. Kandidater under 16 år, skal aflægge stemmeprøve til dirigenten, men ellers er der ingen optagelseskrav.

Kommentarer