Haslev

Zumba til fordel for cancer ramte børn

Haslev: På søndag er der et stort Zumba-event til fordel for Foreningen Cancerramte Børn i Key2Fitness Haslev

Søndag den 1. juli står 10 lokale zumba instruktører klar i Key2Fitness Haslev, når Danmarks største Zumba-event afvikles mellem klokken 11 og 14.

Over 200 Zumba-instruktører gået sammen om denne landsdækkende begivenhed hvor der vil blive danset Zumba samtidigt i 20 byer.

-Vi har været så heldige i Key2Fitness Haslev, at få Caroline Bircow som også er zumba instruktør til at komme og være med, fortæller Malene Steffensen, der er centerLeder hos Key2Fitness Haslev og hun fortsætter:

-Ellers er vi 10 zumba instruktører der på skift, med indlagte små pauser, danser i knapt 5 timer.

-Da vi har ZumbAtomic i Haslev – zumba for børn i alderen 4-7 år – vil de små puds starte med at give en opvisning på 15 min sammen med deres instruktør.

Prisen for at deltage er 150 kroner for voksne og 100 kroner for børn under 13. Alt er non profit og instruktørerne donerer deres løn til Foreningen Cancerramte Børn.

Tilmeldingen foregår på billetto.dk. På forsiden i højre hjørne er der et søgefelt, hvor man blot skal skrive Zumba, hvorefter man bliver sendt direkte til tilmeldingssiden.

 

Kommentarer