57-årig dræbt i trafikulykke på Vordingborgvej
En 57-årig lokal mand mistede søndag aften livet efter en voldsom trafikulykke på Vordingborgvej ved Grunderup Skov.
Søndag den 14. januar ved 17.30 tiden stødte en knallert og en bil stødte sammen på Rute 151, Vordingborgvej ved Grunderup Skov lige syd for Rønnede. En 57-årig lokal mand, der kørte på knallerten, blev hårdt kvæstet ved sammenstødet: Han blev fløjet i lægehelikopter til Rigshospitalet hvor han døde kort efter ankomsten. Det oplyser vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.
Føreren af bilen og hans datter, slap begge fra ulykken uden fysiske skader. Men har var så chokeret, at politiet endnu ikke har kunnet afhøre ham.
– En bilinspektør har været ude og undersøge stedet og er ved at klarlægge omstændighederne, hvordan hastigheden var, om køretøjerne havde lys på og så videre, siger Stefan Jensen. Han forventer bilinspektørens rapport i løbet af ugen.
Ifølge Ritzau var der ingen til den voldsomme ulykke, hvor bilen brød i brand, hvorefter knallerten også brændte.
Den dræbtes pårørende er underrettet.
Kommentarer