58-årig fra Faxe Ladeplads kørte galt på Storebæltsbroen
En 58-årig mand fra Faxe Ladeplads var mandag aften involveret i en kollison på Storebæltsbroen.
Første juledag, mandag den 26. december omkring klokken 22.25 var en 58-årig mand fra Faxe Ladeplads involveret i en kollision på Storebæltsbroen. I forbindelse med en overhaling i retning mod Sjælland, kolliderede han med en 50-årig mand fra Hellerup.
De to biler blev begge kraftigt beskadiget, men personerne i dem slap uden skader, oplyser vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Ehm Christensen til Fyens.dk.
Lukkede broen
Kollisionen skete på højbroen og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lukkede det østgående spor klokken 22.49 og sendte de ventende bilister, der ikke kunne køre forbi uheldsstedet, tilbage til Fyn.
– Vi har helt faste procedurer for, hvordan vi gør i sådan en situation, og det går ikke at have biler holdende ude på broen, siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Ehm Christensen.
Der blev åbnet for trafikken i retning mod Sjælland klokken 23.59.
Det er uvist, om den kraftige vind mandag aften, var medvirkende til uheldet.
Kommentarer