6 byggegrunde i St. Torøje ved Faxe på tvangsauktion

FAXE: I villabyen Lindegården i udkanten af landsbyen Store Torøje ved Faxe er 6 byggegrunde nu på tvangsauktion.
Det er i forbindelse med at byggefirmaet Grønnelykke b2b ApS´s konkurs at grundene er begæret på tangsauktion af Realkredit Danmark A/S.
Det er byggefirmaet Grønnelykke, der siden 2005 har bygget huse og udviklet ideen om en villaby i St. Torøje. Hele arealet består af 13 matrikler udstykket omkring en gammel bindingsværkgård fra 1770. Planen var at grundene skulle bebygges i takt med at de blev solgt. Købere skulle i fællesskab overtage ca. 8.000 m2 fællejord, hvor der er planlagt dyrefold, legepladser, parkeringspladser, grønne områder og stier. Stuehuset på den gamle gård er blevet sat i stand, og er indrettet som fælleshus. De 7 øvrige grunde i Villabyen er bebygget og beboet.
Grønnelykke b2b ApS er under konkursbehandling, men Grønnelykke fortsætter deres aktiviteter i moderselskabet, og har stadig en beskrivelse af Villabyen Lindegården på deres hjemmeside.
Grundenes størrelse er fra 708 kvm til 1.003 kvm. og er beliggende på adresserne Spjellerupvej 36, Spjellerupvej 38, Spjellerupvej 42, Huslodderne 2B, Mørkhusvej 5A og Kærsvænget 4B i St. Torøje, 4640 Faxe. Den offentlige vurdering er fra 301.600 Kr. til 360.600 Kr. På to af grundene er der støbt fundament og påbegyndt byggeri. Tvangsauktionen finder sted i Retten i Næstved den 28. juni 2011 kl. 0930.
Kommentarer