6. plads ved World Games til HTT-springere
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/07/Benjamin-Lucas-Anette-620x380.jpg)
Flot indsats af HTTs trampolinspringere ved World Games i polske Wroclaw, mandag aften.
Det blev til en flot 6. plads for Benjamin Kjær og Lucas Cheung ved World Games i synkronspring i polske Wroclaw mandag aften.
Trods et kiks i den indledende runde kom de to danskere med i finalen, hvor de viste, at de har potentiale til at klare sig internationalt i fremtiden.
Læs også: 2 HTT trampolinspringere til World Games
Det var et hårdt felt at debutere i som senior for 17-årige Lucas og 18-årige Benjamin, men med en flot øvelse i finalen placerede de sig på en meriterende 6. plads, og det var en veltilfreds træner, Anette Dalsten, som kunne rose sine springere efter indsatsen.
Verdensmestrene fra Kina vandt, foran Ukraine og Japan.
World Games er en pendent til OL for de idrætsdiscipliner, som ikke deltager ved OL.
Kommentarer