60 dages betinget fængsel til forstanderen

Præstø: Forstander Truels Truelsen fra Lundby Efterskole fik her til morgen en dom på 60 dages betinget fængsel

Fredag morgen den 1. februar lidt over klokken ti blev der afsagt dom i sagen om Præstø-ulykken, hvor 13 elever og to lærere fra Lundby Efterskole kæntrede i februar 2012 med en dragebåd, mellem isflager i Præstø fjord.

Forstander Truels Truelsen er blevet idømt en straf på 60 dages betinget fængsel, mens Lundby efterskole skal betale 250.000 kroner i bøde. Det skriver TV2.dk

Både forstander og efterskole blev frifundet for uagtsomt manddrab.

Retten begrundede blandt andet strafudmålingen med der var tale om erhvervsmæssig sejlads, at der var tale om unge under 18 år, at dragebåden ikke var egnet til den pågældende sejlads, at eleverne havde svømmeveste på, der ikke er egnede, hvis man er bevidstløs samt at i hvert fald fem af eleverne ikke havde de fornødne svømmefærdigheder.

Forstanderens fængselsstraf bortfalder, hvis han ikke begår strafbart forhold i 2 år. Han frakendes samtidigt retten til at undervise i maritime forhold samt i at indervuse til søs i tre år.

Den 44- årige lærer, Michael Jørgensen, mistede livet og flere af eleverne blev svært skadede

Efterfølgende blev Lundby Efterskole og forstander Truels Truelsen tiltalt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og for ikke at overholde lovgivningen til søs.

Det vides endnu ikke om dommen bliver anket.

Kommentarer