6000 lyn og skybrud flere steder på Østsjælland
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/08/lyn.jpg)
Det har lynet og tordnet natten igennem, og det gør det stadig mange steder. Uvejret brød ud ved 23-tiden, og siden har det tordnet og lynet over det meste af Østsjælland.
Tordenvejret fik i formiddag pusten igen og vendte tilbage over den sydlige del af Kommunen. Sidst på natten og først på dagen har der desuden været stedvis skybrud. Men der er kun meldt om få ildebrande i vores region, og der er endnu ikke registreret nogen alvorlige oversvømmelser, ligesom tidligere på sommeren.
-Vi har haft rigtigt travlt i nattetimerne og her til morgen, oplyser Falcks kommunikationsdirektør Louis Illum Honoré til TV2Øst.
Det blev til 60 udrykninger til oversvømmelser især i kældre og 22 hjælpeaktioner til landmænd, som skulle have trukket deres høstmaskiner fri af mudrede marker.
På Møn har beredskabsstyrelsen sendt yderligere forstærkning ud for at pumpe vand væk fra et sommerhusområde ved Ulvshale på Møn, som ved Vindebæk har fået 28 mm regn på 30 min. Også andre steder på især Sjælland har der været lignende regnmængder, der betegnes som skybrud.
I alt er det indtl videre blevet til 6000 lyn i den østlige del af Sjælland, hvor der var flest af dem.
Tordenen og regnvejret er på vej mod nord og forventes at aftage i løbet af formiddagen og afløses af skyet vejr med en lille smule sol og 16-20 grader, men stadig med byger der lokalt kan være med torden, oplyser vagthavende meteolog på DMI ,Gorm Raabo Larsen
Kommentarer