63-årig mand fra Rønnede fik 40 dages fængsel

En 63-årig mand fra Rønnede har fået 40 dages betinget fængsel, for at have sendt en lang række hælervarer til en kvinde i Rusland.
Retten i Næstved har dømt en 63-årig mand fra Rønnede for at have sendt en lang række hælervarer til en kvinde i Rusland. Dommen lød på 40 dages betinget fængsel. Det skriver Sjællandske.
Den 63-årige har i længere tid købt en lang række ting på andre menneskers kreditkort. Han har derefter videresendt de mange ting, blandt andet hovedtelefoner, højttalere, tøj og en iPhone til en kvinde i Rusland.
Politiet ransagede hans hjem den 2. juni 2016, fordi de havde fået nys om de mistænkelige handler på andre menneskers kreditkort.
Kommentarer