64-årig dræbt i færdselsulykke

En 27-årig mand fra Rønnede kunne sent onsdag aften ikke undgå at ramme en fodgænger på Slagelse Landevej ved Rosted.
En 64-årig mand fra Slagelse blev onsdag den 26. april klokken 23.08 dræbt i en færdselsulykke på Slagelse Landevej ved Rosted.
Den 64-årige blev ramt af en bil med en 41-årig kvinde fra Slagelse ved rattet, da han gik ud på vejen.
Bag hende kørte en 27-årig mand fra Rønnede, og han kunne ikke undgå at ramme den 64-årige, som efterfølgende blev erklæret død.
– Der er tale om en fodgænger, som af uforklarlige årsager træder ud på vejen, hvor han bliver påkørt og dræbt, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Stefan Jensen.
Kommentarer