Karise

65-årig pædofil papmorfar skal i fængsel

En 65-årig mand har fået et år og tre måneders fængsel for seksuelle overgreb på sit stedbarnebarn, en pige på 5 år, på en adresse i Karise.

Retten i Næstved har dømt en 65-årig mand for voldtægt og blufærdighedskrænkelse af sit femårige stedbarnebarn på et badeværelse på en adresse i Karise området. Han blev idømt et år og tre måneders fængsel. Det skriver Sjællandske.

Den 65-årige blev anholdt tirsdag den 10. oktober i Karise. I forbindelse med anholdelsen beslaglagde politiet mandens computer, og på den fandt de fire billeder med børnepornografisk indhold.

Læs også: 65-årig sigtet for seksuelt overgreb på stedbarnebarn

Ifølge sigtelsen har den 65-årige gentagne gange op til den 9. oktober i år forgrebet sig seksuelt på sit stedbarnebarn. Den 65-årige har ved flere lejligheder smurt creme på den 5-årige piges kønsdele med sit lem, samt fået pigen til at smøre hans eget lem ind i creme. Den dømte indrømmede, at han havde smurt pigen ind i creme, men han nægtede at have brugt sit lem.

Den 5-årige fortalte om overgrebene i en videoafhøring, som blev vist på retsmødet. Desuden har både pigens mor og pigens mormor bekræftet hændelsesforløbet overfor retten.

Retten lagde vægt på, at pigens forklaring virkede troværdig. Der viste sig desuden, at den 65-årige fire gange tidligere er blevet dømt for overgreb mod børn.

Den 65-årige, der fortsat er varetægtsfængslet, ankede dommen på stedet.

Kommentarer