Faxe Ladeplads

65 visesangere afholdt visetref i Huset

visesanger_traef

Faxe Ladeplads: Faxe Ladeplads og kulturhuset summede af liv og glade viser i weekenden

Der blev i weekenden for første gang afholdt visetref i Huset. 65 visesangere fra hele Norden var samlet til ” Viser i vandkanten”, som treffet blev kaldt.

Treffet har i mange år været holdt i Borsholm, lidt nord for Helsingør, men forsamlingshuset der er blevet lukket. Da Faxe Ladeplads har fået et dejligt kulturhus, og arrangørerne bor i her byen var det oplagt, at flytte det hertil.

Det blev en stor succes. Der blev hygget, udvekslet viser, spillet og sunget. Først til en åben koncert torsdag aften med De To Troubadourer , Lisbeth Barkhuus og Per Jensen, der kunne melde alt udsolgt.

Læs også: Lisbeth Barkhuus gæster Faxe Ladeplads den 12. juni

Dernæst to lukkede koncerter for deltagerne fredag og lørdag aften. Hvor man på skift optrådte for hinanden.

Da der nu var så mange visefolk i området, kunne borgerne i Faxe Ladeplads også få glæde af dem.

Læs også: Visesangere fra hele norden optræder i Lunden

De underholdt i Lunden sammen med kræmmermarkedet fra klokken 12 til 16, samt på fire af kommunens plejehjem: Hylleholtcentret – Dalby ældrecenter – Solhavecentret i Karise og Plejeboligerne i Haslev som fik en hyggelig eftermiddag.

Kommentarer